Det thailandske alfabet: konsonanter, vokaler og tal

Senest opdateret 6. november 2026

Det thailandske alfabet har 44 konsonanter (heraf 42 i brug) og 32 vokalformer samt 4 tonetegn og 10 cifre. Thai skrives fra venstre mod højre uden mellemrum mellem ordene, og hver konsonant hører til en af tre klasser (mellem, høj eller lav), som er med til at bestemme stavelsens tone.

Denne guide viser hver konsonant med dens traditionelle navn, betydning, klasse og lyd og derefter vokalerne og tallene. Tryk på ▶ for at høre et bogstav i naturligt tempo, eller på knappen »langsom« for at høre det sat ned i fart.

Hvor mange bogstaver har det thailandske alfabet?

Det thailandske alfabet har 44 konsonanter, hvoraf 2 (ฃ og ฅ) er forældede, og 32 vokalformer i den traditionelle liste. Det bruger desuden 4 tonetegn og sine egne 10 cifre.

Konsonanter

44 bogstaver, 42 i daglig brug

Vokaler

32 former i den traditionelle liste, de fleste i par af kort og lang

Tonetegn

4: ่ ้ ๊ ๋

Cifre

10: ๐ til ๙

Skriveretning

Fra venstre mod højre, uden mellemrum mellem ordene

Store/små bogstaver

Findes ikke

Hvad hedder de thailandske bogstaver?

Hver thailandsk konsonant har et navn, der består af dens lyd efterfulgt af et ord, der begynder med den: ก hedder ก ไก่ (gɔɔ gài), altså »g som i ไก่, kylling«. Thailandske børn lærer alfabetet ved at remse disse navne op i rækkefølge, fra ก ไก่ til ฮ นกฮูก (ugle).

Navnene er nyttige langt ud over skolen. Flere bogstaver har samme lyd (der er seks måder at skrive et t med pust på), så thailændere bruger navnet til at sige, hvilket bogstav de mener, ligesom man i telefonen siger »S som i Søren«.

Hvad er de tre konsonantklasser?

De thailandske konsonanter er delt i tre klasser: mellemklasse (9 bogstaver), højklasse (11 bogstaver) og lavklasse (24 bogstaver). Klassen ændrer ikke konsonantens lyd; den ændrer tonen i den stavelse, konsonanten indleder.

For eksempel udtales ข (højklasse) og ค (lavklasse) begge k, men ขา siges med stigende tone (kǎa, ben) og คา med mellemtone (kaa, at sidde fast). At kende hvert bogstavs klasse er nøglen til at læse tonerne, som vores guide til thailandske toner forklarer trin for trin.

Lavklassekonsonanterne falder i to grupper. De fleste har en tvilling i højklassen med samme lyd (ค og ข, ท og ถ …). De øvrige, kaldet sonoranter (ง ญ ณ น ม ย ร ล ว ฬ), har ingen tvilling i højklassen: for at give dem en højklassetone sætter thai et stumt ห foran (หมา, mǎa, hund).

De 44 thailandske konsonanter

Her er alle 44 thailandske konsonanter i alfabetisk rækkefølge, med det navn, thailændere bruger om hvert bogstav, transskriptionen, navnets betydning og bogstavets klasse.

Hvordan udtales konsonanterne sidst i en stavelse?

Sidst i en stavelse smelter de thailandske konsonanter sammen til kun otte lyde: k, t, p (korte og uden pust), m, n, ng, w og y. Et bogstav kan derfor lyde forskelligt i begyndelsen og i slutningen af en stavelse.

For eksempel er ส s i begyndelsen af et ord, men t i slutningen, og ร, der er r i begyndelsen, bliver til n i slutningen. Nogle få bogstaver (som ฉ, ผ, ฝ, ห, อ og ฮ) bruges ikke som slutkonsonant i oprindeligt thailandske ord.

Hvordan fungerer de thailandske vokaler?

Thailandske vokaler skrives rundt om den konsonant, de følger efter i udtalen: foran den, efter den, over den eller under den, og nogle kombinerer flere af disse placeringer. De fleste vokaler findes i par af kort og lang, og vokallængden ændrer ordets betydning.

I tabellen står อ for konsonanten: vokalen เอ skrives เ + konsonant, som i เท (tee, at hælde). Når en stavelse begynder med en vokallyd, skriver thai et stumt อ til at bære vokalen, som i อา (aa, tante).

Hvordan ser de thailandske tal ud?

Thai har sine egne cifre, fra ๐ (0) til ๙ (9). Arabiske tal er mest almindelige i hverdagen, men thailandske cifre ses stadig på menukort, billetter, pengesedler og officielle dokumenter.

Hvad er thailandske tonetegn?

Thai bruger fire tonetegn, der skrives over stavelsens første konsonant: ่ (mái èek), ้ (mái too), ๊ (mái dtrii) og ๋ (mái jàt-dtà-waa). Sammen med konsonantens klasse og stavelsestypen fortæller de dig, hvilken af de fem toner du skal bruge.

De fulde regler, med eksempler for hver klasse, finder du i vores guide til thailandske toner.

Sådan læser du transskriptionen

Udtalen på denne side følger transskriptionen i appen Kru May. Accenterne viser tonen, og dobbelte vokaler viser en lang vokal.

à â á ǎ

lav, faldende, høj og stigende tone; ingen accent betyder mellemtone

aa, ii, uu …

lang vokal (ét bogstav betyder kort vokal)

g, bp, dt

k, p, t uden pust, omtrent som dansk g, b, d i »gå«, »bil«, »dag«

k, p, t

k, p, t med pust, som dansk k, p, t i »kat«, »pil«, »tak«

ɔ

som å i »så«

ɛ

som æ i »læse«

ə

som det tryksvage e i »gade«, men holdt længere

ʉ

som et »u« sagt med spredte, ikke runde, læber

y

som dansk j i »ja« (aldrig vokalen y)

j

omtrent som »dj« i »djævel«, ikke som dansk j

ng

som ng i »sang«, også i begyndelsen af et ord

Hvordan lærer man det thailandske alfabet?

De fleste har lettere ved at lære de thailandske bogstaver gennem ord, de læser ofte, end ved at terpe alle 44 konsonanter på én gang. Lær hvert bogstav sammen med dets klasse, for det er klassen, du får brug for, når du senere skal læse tonerne.

En praktisk rækkefølge: begynd med mellemklassekonsonanterne (kun ni bogstaver, og deres toner følger de enkleste regler), derefter de almindelige sonoranter i lavklassen (ง น ม ย ร ล ว) og så resten. Lær vokalerne, efterhånden som du møder dem i ord, i stedet for som en liste for sig.

I Kru May vises transskriptionen ved hvert ord i hver historie, så du kan læse fra første dag og lære bogstaverne hen ad vejen. Alfabetet i appen viser alle konsonanter, vokaler og tal med lyd, grupperet efter klasse.