Thai translitteration: hvorfor »sawasdee«, »sawatdee« og »sà-wàt-dii« alle findes

Thailandske ord optræder med mange forskellige latinske stavemåder, fordi der ikke findes én translitteration, som alle bruger. Det officielle system, RTGS, er det, der står på vejskilte og kort, men det viser hverken toner eller vokallængde. Systemer til sprogelever, som det vi bruger på dette site, sætter accenter for tonerne og fordobler de lange vokaler, og lingvister bruger IPA. »Sawasdee«, »sawatdee«, »sawatdi« og sà-wàt-dii er alle forsøg på at skrive det samme ord: สวัสดี, »hej«.

Hvorfor er der så mange måder at skrive thai med latinske bogstaver?

Thai har træk, som det latinske alfabet aldrig er lavet til: fem toner, korte og lange vokaler, der skifter betydning, vokaler som ʉ og ɔ, der ikke findes på engelsk, og tre forskellige slags p (บ, ป og พ). Hver translitteration må beslutte, hvad den vil vise, og hvad den vil udelade, og systemerne beslutter forskelligt.

Der er også en dybere kløft mellem to mål:

• Translitteration i snæver forstand kopierer bogstaverne. Thai staver »hej« med et ส (s) i slutningen af anden stavelse, så en bogstav-for-bogstav-stavning giver »sawas-«.
• Transskription skriver lyden. Det ส udtales t i slutningen af en stavelse, så en lydbaseret stavning giver »sawat-«.

Læg engelske stavevaner oveni (»ee« for et langt i), og så har du hele familien. De fleste romaniseringer er lavet til engelsktalende, så en dansk læser skal huske, at »ee« her betyder ii, og »oo« betyder uu:

RTGS: den officielle translitteration

Royal Thai General System of Transcription (RTGS) udgives af Thailands Kongelige Institut; den nuværende version er fra 1999. Den bruges til stednavne, kort, offentlige dokumenter og de fleste vejskilte, og det er systemet bag stavemåder som Krung Thep (Bangkok), Thong Lo eller Phrom Phong på BTS-kortet.

RTGS blev lavet, så det var nemt at skrive med almindelige latinske bogstaver, og derfor udelader det meget:

• Ingen toner. Intet i stavemåden fortæller, om en stavelse stiger, falder eller er flad.
• Ingen vokallængde. Korte og lange vokaler skrives ens.
• Sammenfaldne vokaler. De to thailandske o-lyde (โ og อ) skrives begge o; แ er »ae«, ʉ-lyden er »ue«, og ə-lyden er »oe«.
• Én stavemåde for to konsonanter. จ og ช skrives begge »ch«, selv om จ er uaspireret og ช aspireret.

Resultatet er, at meget forskellige ord kan dele én RTGS-stavemåde:

»Tæt på« og »langt væk« ser ens ud i RTGS. Det er fint på et vejskilt, hvor du kun skal genkende et navn, men det er ikke nok til at lære at tale.

Vejskiltene bevarer også nogle ældre stavemåder fra før systemet. Skiltet for Bangkoks store hovedgade siger Sukhumvit, mens streng RTGS ville skrive Sukhumwit; lufthavnen hedder Suvarnabhumi, en stavemåde baseret på navnets sanskritform, mens RTGS giver Suwannaphum, og thailænderne siger sù-wan-ná-puum.

Hvorfor »kh«, »th« og »ph« ikke er, hvad de ligner

I RTGS betyder et h efter k, t eller p, at konsonanten er aspireret: udtalt med et lille pust, som p, t og k i danske »pære«, »tag« og »kat«. Uden h er den uaspireret, tæt på det danske b, d og g i »by«, »dag« og »gå«, som på dansk også udtales ustemt og uden pust. Det står aldrig for den engelske th-lyd i »think« eller f-lyden i »phone«.

Så th i Thailand er bare et t, Thong Lo er tɔɔng-lɔ̀ɔ, og Phuket er puu-gèt – uden f nogen steder.

Systemet på dette site skriver den samme kontrast fra den anden side. Det beholder k, t, p til de aspirerede lyde og bruger g, dt, bp til de uaspirerede:

»dt« og »bp« er påmindelser om en lyd uden pust og uden stemme – ikke to bogstaver, der skal udtales efter hinanden. Thai ด og บ er derimod stemte, med stemmebåndene i gang fra starten. Når du kender konventionen, er ขอบคุณ kɔ̀ɔp-kun her og »khop khun« i RTGS: det samme ord, de samme lyde.

Systemer med toner til sprogelever

Lærebøger og apps har brug for det, RTGS udelader, så de fleste bruger deres eget system. Translitterationen på dette site er i Paiboon-stil, den slags, som lærebøgerne fra Paiboon Publishing har gjort udbredt:

• tonerne er accenter på vokalen: mellemtone har ingen (maa), lav tone accent grave (jàak), faldende cirkumfleks (mâi), høj accent aigu (kráp) og stigende en hacek (pǒm);
• lange vokaler fordobles (dii, sǔun), korte står alene (jèt);
• vokaler, der ikke findes på engelsk, får egne tegn: ʉ (chʉ̂ʉ), ɔ (kɔ̀ɔp-kun), ɛ (mɛɛo), ə (dəən);
• stavelserne i ét ord forbindes med bindestreger (sà-wàt-dii).

Andre lærebøger bruger andre konventioner, fx »aw« for ɔ eller tonetal efter hver stavelse. Ingen af dem er forkerte; det vigtige er, at systemet viser toner og længde, og at du holder dig til ét. Translitterationsnøglen i vores alfabetguide samler alle tegnene.

IPA: lingvisternes standard

Det internationale fonetiske alfabet er den mest præcise mulighed. Det markerer aspiration med et hævet h (kʰ), længde med et kolonlignende tegn (aː) og toner med accenter eller tonetegn. Ordbøger og lingvistikbøger bruger det, men tegnene (tɕʰ for ช, ŋ for ง) gør det tungt til daglig brug. Det er værd at kunne genkende, især når du tjekker en udtale på nettet.

Almindelige thailandske ord i RTGS, dette sites system og IPA

To detaljer springer i øjnene. RTGS’ »pla« og dette sites bplaa beskriver det samme uaspirerede p, skrevet ud fra modsatte konventioner. Og menukortets »pad thai« er ingen af systemerne: d’et kopierer bogstavet ด, som udtales t i slutningen af en stavelse.

Hvorfor staver thailændere thai på forskellige måder?

Besøgende bliver ofte overraskede over, at thailænderne selv staver deres egne ord på mange måder. Grunden er enkel: thailændere lærer at læse med thaiskrift og har ikke brug for translitteration til deres eget sprog. Den bruges mest til udlændinge og officielle dokumenter, og uden for stednavnene håndhæver ingen en standard.

• Personnavne translittereres frit i pas og på visitkort, ofte bogstav for bogstav, inklusive bogstaver, der er stumme i tale. To personer med det samme thailandske navn kan stave det forskelligt.
• Mærker, menukort og butiksskilte følger vane og engelsk stavning: »ee« for ii, »oo« for uu, »pad« for ผัด.
• Gamle og nye stavemåder lever side om side, som Siam og RTGS-formen Sayam for สยาม (sà-yǎam), navnet på den BTS-station, Hugo har så svært ved at komme ud af i Skytrain.

Sådan bruger du translitteration uden at gå i stå

1. Vælg ét system med toner, og hold dig til det. Blander du en parlør, en video og et menukort, får du tre stavemåder for hvert ord.
2. Gæt aldrig udtalen ud fra et skilt. Betragt RTGS-stavemåder som navne, du skal genkende, ikke som instruktioner til din mund.
3. Brug translitteration som en bro, ikke som et mål. Thaiskriften er den eneste stavemåde, der er den samme i alle bøger, på alle skilte og i alle beskeder, og den indeholder tonerne. Vores guide til at læse thai viser, hvordan du kommer i gang.
4. Lær skriften med ord, du allerede kender. Kru May viser hvert ord med thaiskrift, translitteration og lyd, så du kan læse historier fra første dag og læne dig mindre og mindre op ad translitterationen. At læse med lyd er kernen i vores tilgang til at lære thai med historier.